Sådan bruger vi dine data

Formålet med Genoptræn.dk er at understøtte din genoptræning ved hjælp af øvelsesvideoer udvalgt af din terapeut. Via Genoptræn.dk app’en kan du ligeledes kommunikere med din terapeut gennem et integreret beskedsystem, hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller har behov for at få dit genoptræningsprogram justeret. Genoptræn.dk giver desuden dig og din terapeut et overblik over, hvor ofte du har trænet, og hvordan du har oplevet træningen på baggrund af dine registreringer af smerter under træningen.

Genoptræn.dk app’en overholder gældende persondatalovgivning, og dine data bliver ikke videregivet til en ekstern part. Hvis du har givet samtykke til at dine data må indgår i forskningsprojekter i tilknytning til Genoptræn.dk, vil dine data kun blive anvendt i anonymiseret form.

De servere, der benyttes til at opbevare personligt identificerbare informationer i denne app, befinder sig i et sikkert miljø i Region Syddanmark.

Selvom du har mulighed for at sende beskeder til din terapeut via Genoptræn.dk, skal du i tilfælde af akut sygdom kontakte din læge eller ringe 112.